ASHTANGA YOGA
Ashtanga yoga (Ay) er for dig som ønsker at vedligeholde og/eller udvikle din krops styrke og smidighed. Ashtanga yoga egner sig både til kvinder og mænd. Undervisningen og indlæringen foregår gradvis og struktureret. Der vises hensyn til eventuelle individuelle udfordringer.
Ay er en klassisk og dynamisk yogaform. Rækkefølgen af yogastillingerne er nøje sammensat således, at hele kroppen gennemarbejdes fra top til tå. Der skabes en indre varme, hvilket har en udrensende effekt på alle kroppens systemer, muskler og led. Du vil opnå fysisk og mental balance, samt øget styrke, smidighed og energiniveau. Du kan med stor fordel kombinere Ay med andre bevægelsesformer og idrætsgrene. Ashtanga yoga er opdelt, således din udvikling foregår gradvis og struktureret.
Niveau 1
Undervisningen er guidet og foregår stille og roligt i et tempo, som tilpasses deltagerne.
Holdet henvender sig til nybegyndere inden for Ay, personer med tidligere erfaring fra Ay, som ønsker at få en genopfriskning før de evt. fortsætter på Niveau 2.
Holdet henvender sig i høj grad også til personer som befinder sig godt på dette niveau og ikke nødvendigvis har ambitioner om at træne på niveau 2.
Niveau 2
Undervisningen er guidet. Intensitet og flow øges lidt i forhold til niveau 1. Der arbejdes mere i dybden med at få bevægelserne synkroniseret til åndedrættet, og nogle af stillingerne holdes i længere tid.
Mysore
Mysore er den traditionelle måde Ashtanga yoga udøves på. Det er her ”du gør din praksis til din egen”. Mysore er egenpraksis i et gruppemiljø med individuel hjælp, støtte og justeringer af læreren. Du gør bare de stillinger, som du er vant til fra de guidede hold, og når du er klar til det, vil læreren introducere dig til nye stillinger. Mysore vil med tiden give dig en dybere, og mere meditativ praksis. Er du ny til Mysore, får du ekstra hjælp i begyndelsen til at huske rækkefølgen af stillingerne.
Mysore er navnet på den indiske landsby, hvor stifteren af Ay Pattabi Jois boede, og hvor hans barnebarn Sharath viderefører Ashtanga traditionen.
Herunder ses en række kommentarer fra udøvere af Ashtanga yoga:
Annette, 50 år: Jeg har trænet yoga på Værkstedet de sidste fem år - både Ashtanga og funktionel yoga. Yoga er med til at give min krop styrke, smidighed og energi. Jeg har fået en større kropsbevidsthed, og har gennem min yogapraksis fået opbygget en 'værktøjskasse', som jeg bevidst og ubevidst gør brug af hver dag.
Nina, 56 år: Yoga giver mig styrke- udholdenhed - balance samt velvære i kroppen. Min astma er blevet meget bedre.
Emmy, 75 år: Yoga gør mig glad. Den giver mig velvære i krop og sind.
Gurli: Som 62-årig er jeg mere smidig end da jeg var 20. Ser det som en investering. Er smidig i alle lemmer og har aldrig ondt, selvom jeg sidder på kontorstol hele dagen. Det er nemt, og du kan altid lave nogen af øvelserne f.eks. når du er på ferie.
Henrik: Ashtanga yoga’en har øget min bevægelighed, styrke, balance og åndedræt, og giver samtidig en indre ro. Som ryg opereret er perfektion uopnåeligt for mig, men gennem den guidede træning søges mod at forbedre den enkeltes niveau.
Dorte: For mig har Ashtanga givet styrke, balance og øget kropsbevidsthed. Med øvelserne bliver man opmærksom på kroppens bevægelighed – og med tiden mærker man større smidighed og velvære. Og så er yogaen både en fysisk og mental støtte i en travl hverdag.
Elena, 34 år: Ashtanga yoga has made my body stronger, more flexible and more aware and conscious about myself and the world around me. AY kept me alive while I was working 80 + hours per week. Both in the way of not getting injuries and not going down with stress.
Rachel: Astanga yoga giver mig velvære, ro og afbalancerer mit sind. Jeg får trænet muskler, koordinationsevne og smidighed. Det er mit helle i en til tider hektisk hverdag.
Eva, 57 år: Astanga yoga er med til at gøre min krop fysisk stærkere, mere smidig og den styrker min balance - det kan jeg tydelig mærke. Jeg er også blevet bedre til at fokusere på min krop ifm. med praksis og dermed får jeg en bedre kropsbevidsthed. Jeg har specielt gavn af, når vi under øvelserne udstrækker arm, ben, siderne på overkroppen og forsiden af overkroppen. Jeg har efterhånden fået en mere rank kropsholdning. Det flexible skema gør, at jeg bare kan møde op en anden dag, hvis jeg er forhindret i at komme til min faste dag. Alt i alt, det er godt givet ud for min krop og sind, at jeg bruger tid og ressourcer på Astanga yoga.
Mette, 47 år: Jeg har et stillesiddende job og for mig er den løbende træning med Ashtanga yoga fantastisk for mit daglige velbefindende. Træningen giver smidighed, balance og styrke - og fungerer samtidigt som det løbende tjek af "hvordan har jeg det?". Jeg har nu trænet Ashtanga på Yoga-værkstedet i tre år, og træningen bliver ved med at inspirere til at fortsætte og udvikle min personlige yogatræning.